Betingelser
Fører af lejet transportemne
- Lejer samt eventuel med-chauffør skal være fyldt 21 år, samt have haft kørekort i minimum 3 år.
- Det er forbudt at køre med støvler/jodphurs med isatte sporer.
- Rygning i transportemnet er strengt forbudt! Konstateres det at der er blevet røget trods varslen, opkræves et rengøringsgebyr på DKK 2.400,00,- svarende til omkostningerne ved en professionel rensning.
- Transportemnet må under ingen omstændigheder videre-udlejes. Kun fører, som fremgår af lejekontrakten, samt eventuelt med-chauffør, har ret til at føre køretøjet. Skulle det mod forventning ske, vil fører og eventuel med-chauffør være direkte ansvarlige over for ByFlicka.
- Fører og eventuelt med-chauffør skal fremvise gyldigt kørekort ved afhentning af transportemnet. Det er desuden lejers ansvar at være i besiddelse af alle nødvendige transportdokumenter og kørekort i forbindelse med brugen af transportemnet.
Ansvar
- Ansvar vedrørende glemte, bortkommet eller manglende udstyr, fralægges.
- Ved kørsel uden for de danske grænser, påhviler det lejer at fremskaffe de nødvendige tilladelser, som måtte være obligatoriske i det/de pågældende land/lande.
- ByFlicka kan hverken holdes ansvarlige, have udgifter på, samt gøres erstatningspligtige for tab, og/eller skader, -forbundet med transport af levende dyr og gods, i forbindelse med anvendelse af et transportemne udlejet igennem ByFlicka.
- Det er ene og alene lejers ansvar at være i besiddelse af de nødvendige transportdokumenter, beviser, samt kørekort, for at transport kan udføres lovligt.
- Materiel skade under transporten tilskrives hesteejer; dog max selvrisiko på DKK 5000,00,-
- Eventuelle bøder, samt diverse afgifter, med videre (f.eks. fartbøder eller parkeringsafgifter) afholdes fuldt ud af lejer, og er ByFlicka uvedkommende. Skal en bøde eller afgift viderefaktureres, pålægges et gebyr på DKK 300,00,- inklusiv moms.
- Transporten køres på eget ansvar. - Husk kørekort når du afhenter.
Anvendelse af transportemne
- Transportemnet må udelukkende anvendes til transport af heste/ponyer, samt de nærliggende equine artsfæller; heriblandt æsler, muldyr, zebraer og zorses. Det er således ikke tilladt at transportere andre dyr og/eller gods af nogen form.
- Skal transportemnet anvendes til kørsel udenfor Danmarks grænser, bedes dette oplyses i forbindelse med booking af emnet. Diverse papirer skal desuden være i orden før afhentning.
- Medbringning af hund, hvis transportemne er hestetransporter eller hestelastbil, er velkomne, og KUN i førerhuset, såfremt hunden er renlig, venlig, og forsvarlig at have med. Hunden skal enten være i transportkasse, eller være spændt fast med en lovpligtig hundesikkerhedssele. Eventuelle skader hunden måtte forårsage, vil blive lagt oven i regningen. Ydermere, kræves ekstra rengøring før aflevering, i forhold til allergi hos fremtidige lejere. Skader mm. på hund, er ByFlicka uvedkommende, og vi kan ikke holdes ansvarlige. Husk desuden at skrive i booking hvis hund medbringes. Hunden skal være forsikret.
- Vi skal desuden gøre opmærksomme på, at ByFlickas egen hestetransporter maksimalt må laste 1000 kg. Og have påhængs trailer på maksimalt 2000 kg. (Dog kræves større kørekort end B-kørekort, samt trailerkort, hvis man vælger at påsætte trailer) Har man brug for mere lasteevne, foreslår vi at søge blandt vores mange udlejere.
Forsikring
- Vores transportemner hos ByFlicka er forsikret hos TopDanmark A/S med almindelig ansvar, -og kaskoforsikring, som dækker skader på tredjeperson og skader på transportemnerne, når disse anvendes i forbindelse med selve transporten. Forsikringen indeholder desuden førerpladsdækning, ved transporter og lastbil. Ved skader opstået i udlejningsperioden for både ansvar og kasko, opkræves der en selvrisiko, -afhængigt af hvilket emne der er tale om.
- Der må ikke køres uden for den danske grænse uden yderligere aftale og ekstra forsikring; samt uden de fornødne papirer i orden.
- På, -og aflæsning, og transport, er for hesteejers egen risiko og forsikring.
Overholdelse af gældende lov/færdselsloven
- Vores 3500 kg hestetransporter må køres på almindeligt B-kørekort (Påsætning af trailer kræver trailer, -og vogntog kort)
- Lastbil kræver stort kørekort.
- Almindelig hestetrailer kræver trailerkort (Gods med dyr)
- Relevante papirer ligger i transportemnerne. - Ved leje hos ByFlicka forpligter du dig som lejer og fører, at overholde færdselsloven.
- Bøder og afgifter mv. afholdes af lejer, og viderefaktureres med et pålagt gebyr på DKK 300,00,- inklusiv moms. - Lejer er selv ansvarlig for at medbringe de nødvendige transportdokumenter, beviser og kørekort for at føre transportemnet på lovlig vis.
- Der gøres desuden særligt opmærksom på, at vanvidskørsel hvor der køres med en hastighedsoverskridelse på mere end 100%, er strengt forbudt. Konsekvensen heraf er konfiskering af transportemnet, samt lejer forpligter sig til at holde udlejer skadesløs i tilfælde deraf, og erstatte alle de udgifter, som udlejer måtte have i den forbindelse. Dette gælder også anden kørsel, som vil blive betragtet som vanvidskørsel. Konfiskeres udlejers transportemne af politiet, grundet vanvidskørsel, holdes lejer 100% erstatningspligtig.
Ved uheld
- Eventuelle skader på personer, dyr eller gods, opstået i forbindelse med anvendelse af det lejede transportemne, er ByFlicka uvedkommende og kan ikke gøres ansvarlige herfor. Det gælder også tredjemand skader, som sker i forbindelse med anvendelse af det lejede transportemne, og som ikke vil være dækket af forsikringen.
- Bøder for manglende overholdelse af regler for transport af levende dyr og anden manglende overholdelse af gældende ret, er ByFlicka uvedkommende. Bøder og andet vil på tilsvarende måde viderefaktureres til lejer af det anvendte transportemne, med et gebyr på DKK 300,00,- for administrative processer.
- Lejer er selv forpligtet til at sørge for hjemtransport af både personer og gods. ByFlicka kan ikke holdes ansvarlig for udgifter forbundet med transport af personer, levende dyr og gods. Vi kan dog tilbyde råd og vejledning med henhold til booking af nyt transportemne i tilfælde af uheld.
- OBS; Ved transportuheld, nedbrud, skade på transportemne eller personer, skal lejer omgående kontakte de relevante hjælpeforanstaltninger, som bl.a. vil fremgå i kopien af den underskrevne lejekontrakt, som medbringes under hele transporten. - derefter kontaktes ByFlicka, som herfra kontakter ejer af anvendte transportemne.
- ByFlicka kan ikke gøres erstatningsansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, som ikke vil være omfattet af forsikringen.
Akut/nødstilfælde
- Ved akutte situationer eller nødstilfælde, både udenbys, men også hjemme, bør du som det første ringe til din dyrlæge. Derefter, kan du forsøge at ringe til ByFlicka, og vi vil se om vi kan være behjælpelige med akut-sygetransport af din hest, med afregning senere end normalt. Er dette tilfældet, er samme ovenstående regler gældende, og ByFlicka kan ikke holdes ansvarlig for hverken skader og/eller død. Ydermere vil betaling stadig falde i kraft, trods en øget skade, og/eller dødsfald.
Afhentning/returnering af transportemne
- Agents valgte depositum pris, samt leje af det valgte transportemne, betales ved booking før afhentning. Spåner, eller andet godkendt underlag er obligatorisk, og kan med-købes ved afhentning; betales enten via Mobilepay, bankoverførsel, eller kontant (se betalingsoplysninger under priser) Depositum refunderes ved tilbagelevering af transportemne, forudsat at transportemnet afleveres i samme stand, samt nedenstående er opfyldt.
- Afhentning og returnering af det lejede vil foregå på agentens valgte adresse, som vil blive oplyst i kvittering, som sendes på lejers valgte mail. Herunder er også gældende klokkeslæt samt valgte udlejningsdage; med mindre andet specifikt på forhånd er aftalt, samt fremgår af lejekontrakten. Afvigelser fra dette skal aftales på forhånd, enten telefonisk, eller via kommentar i booking, og skal fremgå af lejekontrakten.
- Transportemnet skal returneres til aftalt tid. Ved for sen aflevering, uden forudgående aftale, faktureredes yderligere DKK 1.399,00,- inklusiv moms pr. påbegyndt døgn. - Betaling for leje, depositum, samt eventuelle ekstra udgifter og/eller ydelser, kan foretages enten via Mobilepay eller bankoverførsel. Kontant betaling kan foregå ved afhentning, ved køb af bund eller ekstra ydelser, ikke for leje og depositum, da dette skal betales inden afhentning, ved booking. Se betalingsoplysninger under priser.
- Udlejning sker eksklusiv brændstof, såfremt valgte transportemne bruger dette; hestetransporter eller lastbil. Transportemnet udleveres med fuld tank, og skal ligeledes returneres med fuld tank. Ved manglende tankning opkræves et tankningsgebyr på DKK 150,00,- inklusiv moms, udover selve omkostningerne til brændstof, som takseres til dagsprisen, på det gældende tanknings tidspunkt.
- Transportemnet skal returneres rengjort som ved udlevering. Dette være sig både i hestedelen, samt førerhus (v. hestetransporter og lastbil) med mindre rengøring er tilkøbt. Ved manglende rengøring opkræves rengøringsgebyr på DKK 1.249,00,-
Afbestilling/udeblivelse
- Det valgte transportemne kan altid afbestilles, dog inden for en vis tidsfrist (se nedenfor) Hvis lejeperioden ikke afbestilles, og transportemnet ikke afhentes, faktureres der for den fulde aftalte lejeperiode; dertil også 100% af depositum.
- Tidsfrist for afbestilling er 3 døgn, svarende til 72 timer.
- Afbestilles valgte transportemne inden for 7 døgn, refunderes 100% af beløbet.
- Afbestilles valgte transportemne inden for 5 døgn, refunderes 50% af beløbet. - Ved hændelige (sjældne) forfærdelige uheld, og/eller tab/død af hest med kort varsel (70 timer før afhentning af transportemne), samt med dyrlæge journal heraf som bevis, kontaktes vi hos ByFlicka, for afbestilling grundet ualmindeligt tilfælde, der ikke kan begrundes eller bogføres under andre afbestillingsregler.
Ekstra km/døgn
- Transportemnet kan lejes på dagsbasis eller i en længere periode. Eksempelvis i forbindelse med ridestævner, dyrlægebesøg, smedebesøg, transport af hest/pony mm. ved køb/salg i ind- og udland eller lignende. Vær dog opmærksom på, at nogle af vores agenters udlejningsdage ikke nødvendigvis rækker de dage du som lejer måtte have behov for, og du må derfor enten leje et ny transport emne, eller fra start være sikker på at vælge et transportemne der måtte opfylde dine behov.
- I lejeperioden er der inkluderet et vis antal kilometer pr. døgn, også afhængig af transportemne og udlejer. Vi kan derfor desværre ikke sætte en fast pris, da det er individuelt for hver enkelte transportemne. Du kan se de forskellige priser når du booker på hjemmesiden. ByFlickas egen hestetransporter er der inkluderet 250 kilometer pr. døgn. Overskides kilometer pr. døgn koster hver ekstra kørte kilometer DKK 3,95,- inklusiv moms.
Betalingsbetingelser
- Ved leje af et transportemne, indbetales leje af det valgte emne samt det dertilhørende depositum. Prisen derpå kan afvige afhængig af emne, model, og forsikringer. Du skal dog minimum regne med at det være svarende til halvdelen af selvrisikoen på det valgte transportemne. Når transportemnet returneres rettidigt, fuld tanket og uden skader, tilbagebetales depositum fratrukket lejeprisen.